Quantcast
Channel: Motionscykelløb | AltomCykling.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 184

Gadeløbs VM i Agerskov

$
0
0

Endnu et år er gået og det er blevet tid til mit absolut foretrukne gadeløb på den klassiske rundstrækning i Agerskov. I år var vejret med os, måske nok et af de varmeste gadeløb jeg har deltaget i. Motionsklassen kørte som sædvanligt 15 omgange på den 2 km lange rundstrækning mens licenserne senere kørte sine 20 omgange, i år med genindførelse af de indlagte spurter pr. 5 omgange, dog med nogle, for undertegnede, lidt komplicerede regler. Men jeg havde nok bare ikke hørt ordentligt efter da de blev annonceret.

Af Daniel Vestergaard Andersen | Foto Viggo Hjort Kohberg

AoCs udsendte var som sædvanlig max klar til race…

004 Agerskov Gadeløb 2018Normalt udvikler løbet sig til et mindre festfyrværkeri af angreb og kontraangreb osv., men i år skulle det vise sig at gå lidt anderledes, i hvert fald i motionsfeltet. En unavngiven licensrytter (med MTB A licens) var åbenbart så succestrængende, at han valgte at stille op i motionsklassen og køre os midt over. Han angreb fra start og blev lukket ned, hvorpå der kom et par kontraangreb, der også blev lukket. Umiddelbart en klassisk start. 2 mand slap væk, jeg strøg op til dem, og så kom pågældende licensrytter op.

Herefter gik det stærkt og vores 4-mandsgruppe øgede hurtigt til feltet og de resterende 12 af de 15 omgange så vi kun de ryttere vi hentede med en eller flere omgange. Så sad vi der, mere eller mindre på hjul, indtil han valgte at køre væk, hvilket naturligvis lykkedes i første forsøg. Jeg hørte efterfølgende at de havde kørt ’rigtigt cykelløb’ nede i feltet, så de fik da lidt ræs ud af det. At man som licensrytter, fuldt konkurrencedygtig i licensfeltet, vælger at stille op i motionsklassen forstår jeg ikke, men det kan jo være der skulle høstes lidt selvtillid inden licenssæsonen for alvor begynder igen.

Flot startliste til licensfeltet

004 Agerskov Gadeløb 2018I licensfeltet var der flere kontinentalryttere til start fra bl.a. Team ColoQuick og Team Bornholm samt en enkelt prokontinental fra Team Holowesko Citadel. I lyset af førnævnte licensrytteres snyd vil jeg gerne videresende et digitalt klap på skulderen til de H- og juniorryttere der stillede til start i licensfeltet, velvidende at det nok ville blive én lang kamp for overlevelse.

Selve løbet udviklede sig fra start med et hav af angreb, og derfra hvor jeg stod så det ud til at det især var Michael Damm fra Haderslev-Starup samt Frederik Muff fra Team Aura Energi der var toneangivende, men adskillige andre forsøgte sig også.

004 Agerskov Gadeløb 2018Da den endelige udskilning skete sad AOC’s egen Jeppe Tolbøll med klubkammeraten Michael Damm (B) i en syvmands gruppe med 1 H40 rytter, 1 DCU Team rytter, 2 Kontinentalryttere og en enkelt Prokontinental. Den forsvarende vinder, Alexander Salby (ColoQuick) nåede ikke med og blev efterladt til at kæmpe om de sekundære placeringer.

På imponerende vis kørte en særdeles velkørende og aktiv Michael Damm sig til en tredjeplads i spurten foran Muff, Tolbøll, Jeppe Klein (BHS Bornholm Almeborg) og Tom Bøttger (Sønderborg). Andenpladsen blev besat af Jannik Hyldtoft (BHS Bornholm Almeborg) lige efter sejrherren Nicolai Brøchner (Holowesko Citadel), som jo netop har vundet bakketrøjen i Post Nord Danmark Rundt. Dermed tangerer Brøchner også Kasper Asgreens (Team Quick-Step) 2 sejre i Agerskovs VM for gadeløb. Det bliver spændende at se hvem af de to der først når en tredje sejr.

Tillykke til Nicolai med to så store sejre på blot én uge

004 Agerskov Gadeløb 2018


Viewing all articles
Browse latest Browse all 184

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine