Der er noget særligt over at deltage i et helt nyt løb. Der er noget særligt over at tage til Island, når man hedder Uggi, og faktisk aldrig har besøgt landet før. Der er noget særligt over gravel. Over at opleve et land på cykel. Et helt nyt og jomfrueligt land, for mig. Det er faktisk særligt. 

Af Uggi Kaldan – Foto The Rift & Uggi Kaldan

Destination vilde, smukke, Island

Det vil være en mild underdrivelse at sige jeg glæder mig. Jeg glæder mig helt vildt. Det første gruscykelløb på Island. Mit første besøg på island. Kilometer efter kilometer, i smuk og vild natur. Kun én selv, og ens cykel. Åndedræt og pulsslag. En oplevelse for livet.

Inden jeg begyndte at cykle, havde jeg faktisk en drøm 0m at tage til Island og udforske øen til hest. Jeg nåede så langt i planlægningen at jeg tog ridetimer, på en islænder, hos en nørdet hestetræner, der boede i nærheden af Randers. Længere nåede jeg dog aldrig med planen.

Indtil Island pludselig ud af det blå, lokkede med eventyr på jernhest, og muligheden for at udforske en lille del af landet, på to hjul.

En hest og en cykel, kan måske ikke sammenlignes, synes mange, men det synes jeg faktisk de kan. Oplevelsen kan sammenlignes, i hvert fald hvis man stiller den op overfor at tage på eventyr i bil.
En bil kan naturligvis også bruges til eventyr, men det er en anden oplevelse.

Til hest og på cykel, bremser man tiden. Du kan godt have travlt på cykel, og til hest, men dine ben, eller hestens, sætter en naturlig begrænsning.

I bilen er der ingen begrænsninger. Kun fartgrænser, og kampen mod din egen utålmodighed. I bilen føles det næsten altid som om man kommer for langsomt frem, selvom man kører hurtigt. På cyklen og til hest føles det som om man flyver afsted, selvom man ret beset ikke bevæger sig voldsomt hurtigt.

Men dog hurtigere end at gå. At gå 200km på én dag, vil alligevel være svært for de fleste. På cykel er det muligt. Man når vidt omkring.

Samtidig er der tid nok til at opleve, til at se sig omkring, og suge landskabet ind. Man kan føle og se underlaget, lugte naturen, mærke varmen, eller kulden, eller regnen. Der er noget ganske særligt over at opleve naturen, på den måde.

200km på én dag, eller 70…

Der er 2 ruter, 200km og 70km. Hvis man har trænet bare lidt, så vælger man naturligvis ruten på 200km. Hvorfor ikke se så meget så muligt, når man nu endelig er på Island. Jeg er inviteret til Island af Marin Bikes, der skal have taget billeder af en helt ny cykel til grus.

Danske Pas Normal er også til start. De sponsorerer løbet. Jeg kender nogle af deres deltagere, jeg tror de kører fra mig. Til gengæld kan jeg drikke flere øl end de kan, lad os se om de tør tage udfordringen op. Til gravel er det heldigvis helt ok at drikke øller efter løbet, med alkohol i. Faktisk har the Rift deres helt egen øl!!.

Der er også en masse amerikanere til start. Faktisk er over halvdelen af deltagerne på 200km ruten fra USA, Lauf der organiserer løbet sælger også 95% af deres produkter i USA, så det er måske ikke så mærkeligt, men alligevel. Det bliver en kæmpe fest!

Ready set, fly!

I morgen er der afgang, fra Kastrup, om eftermiddagen. Flyveturen er 3 timer, så i morgen aften kommer nok mest bare til at handle om at checke ind, pakke ud, og slappe af, inden den står på social rides, fotosession, og sikkert også en øl eller to fredag aften.

Jeg har ingen planer om at køre “race” lørdag, så der kan sagtens drikkes et par øl, uden det får nogen betydning for oplevelsen. Nu vil jeg pakke noget grej, det er altid sjovt at dimse lidt med gear til sådan en tur.

Cyklen er min Specialized Diverge monteret med Panaracer dæk, AbsoluteBlack klinge foran, KMC kæde, Supacaz styrbånd, og så et sæt tøj fra Pas Normal, som jeg glæder mig til at vise frem! :) Jeg kan godt li at udstyret har lidt farver, som det kan ses på cyklen. Why so serious, som Sagan siger.