Quantcast
Channel: Motionscykelløb | AltomCykling.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 184

LØBSBERETNING: Strade Forestali gravel i Ry

$
0
0

Da Søren Johansen, ved et af ham arrangeret social gravel ride, for nogle måneder siden, nævnte at han overvejede at arrangere et mere formelt gravel event i september, så var min nysgerrighed vakt, og da Søren gjorde tanke til handling og annoncerede Strade Forestali fik jeg hurtigt tilmeldt mig.

Foto og Tekst af Lars Jakob Johansson

En hård, og en knap så hård rute…

Strade Forestali 2019 Løbsrapport

Der kunne vælges mellem to ruter. 180 km / 2400 hm / 90% gravel eller 100km / 1400 hm / 95% gravel.
Jeg har kørt i området nogle gange tidligere, så forventningerne var store. Beskrivelsen af eventet lagde heller ikke en dæmper på forventningerne, citat: “Helt sikkert nogen af de smukkeste og (måske) mest krævende gravelruter i Danmark. Afvekslende underlag der byder på alt fra hurtigt boulevardgrus og snoede skovstier til krævende opkørsler (op til 20%), fede nedkørsler og tekniske passager med rødder, sten og sand. Det bliver ikke meget bedre i Danmark.”

Jeg havde (klogeligt skulle det vise sig) tilmeldt mig 100 km distancen. Har ærligt er fysikken heller ikke til 180 km på gravel. Men især da jeg stod klar til start, med to ugers sygdom i kroppen, var jeg meget glad for at jeg “kun”skulle ud på 100 km., velvidende at det nok skulle blive hårdt.
Inden eventet fik jeg tilsendt den mest omfangsrige roadbook jeg til dags dato har set, med beskrivelse af løbet, risikable sving/nedkørsler, højdeprofil osv osv. Ingen tvivl om at Søren ikke bare kender området, men også brænder for at give alle en god oplevelse. Vi jokede dog med at det var svært at have de store mængder udprintede papir med på ruten.

Strade Forestali 2019 Løbsrapport

Virkelig god forplejning!

Der var rundstykker og kaffe inden start, hvor vi alle fik udleveret vores lille Brevet kort, som skulle ‘klippes’ i alle depoter, for at vise at man havde været hele vejen rundt.
Eventet var på ingen måde et race, så vi blev efter race briefing sendt afsted i små grupper, med 5 minutters mellemrum, for at der ikke ville være “pile-up”. Et event efter mit hoved. Jeg går efter oplevelsen og mener ikke at race hænger sammen med gravel. Gravel er i min optik oplevelse, natur og personlig udfordring, og handler ikke om at komme hurtigst fra A til B.

Ganske som lovet i beskrivelsen af løbet så fik vi prøvet forskelligt underlag, og stigninger der fik al samtale til at forstumme, hvor man kun kunne høre sit eget pulsslag i ørerne, og få let jernsmag i munden. Men vi tog os også tid til at nyde de begyndende efterårsfarver, skovsøerne, udsigterne , grusets knasen under dækkene og samværet. Der var hele 4 depoter på 100 km ruten, som bød på alt fra vand, energidrik, bar, gel, boller, slik, agurk med salt, frugt og ikke mindst Sørens hjemmelavede kager (ja jeg skrev hjemmelavede). Hvis der havde været kaffe var jeg ikke kommet videre. Suveræne hjælpere med masser af godt humør, og fed stemning blandt deltagerne. No rush, no race.

Strade Forestali 2019 Løbsrapport

Bite the dirt

Jeg måtte lige en tur ned og mærke den østjyske muld for alvor, da jeg uden varsel blev angrebet af våd lyng, som tog mit forhjul (det stod der ikke noget om i road book’en). Måtte lige sidde et par minutter og mærke om alt nu sad som det skulle, kunne dog heldigvis fortsætte efter et lille stykke tid. Et par ugers sygdom havde også sat sig i kroppen, så der var ikke meget tilbage i tanken de sidste km.

Heldigvis havde den ene af mine kammerater det værre. Det er jo altid lidt rart når man ikke er den der har det hårdest. Det var derfor også dejligt at komme i mål, blive modtaget af Søren og hurtigt få lidt tørt tøj på og så få en burger og en øl. Og her er så mit eneste forslag til forbedring. Ved tilmelding kunne man vælge mellem en pulled-pork burger, eller en vegetar variant med falafel og humus. Jeg havde valgt vegetar burgeren, og det var ikke den store succes. Jeg betaler gerne lidt mere i startgebyr næste gang for en bedre (for jeg håber på der bliver en næste gang).

Eventet var Brevet-inspireret (altså find selv vej via gps), men der var virkelig gode depoter, og jeg er imponeret over at der kan arrangeres et event med det setup til en meget lav startpris. Adspurgt, så svarede Søren, at hans mission ikke er at tjene en masse, men give mange mulighed for at få en god oplevelse og se den flotte natur som vi har i Danmark, og især omkring Ry.

Jeg kommer gerne igen næste år.

Strade Forestali 2019 Løbsrapport


Viewing all articles
Browse latest Browse all 184

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine