Quantcast
Channel: Motionscykelløb | AltomCykling.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 184

Grejsdalsløbet 2015 – en velsmurt maskine

$
0
0

I Søndags kørte adskillige ryttere fra #TeamAoC, Grejsdalsløbet i Vejle, sammen flere tusinde andre motionsryttere, fra det meste af landet, ja mon ikke hele landet faktisk var repræsenteret i Vejle, det vil jeg næsten tro. Det mest imponerende ved Gredsdalsløbet er, at det ikke føles stort, – på trods af mange tusinde deltagere, så spinner maskinen, og alle steder har man formået at bevare “motionsløbsstemningen” – chapeau! 

Af: Uggi Kaldan 

Man kan ikke forvente at være i god form når man ikke træner!

Redaktøren på denne blog trodser ikke denne universielle sandhed, uden træning, ingen form. I år har jeg trænet væsentligt mindre end jeg gjorde sidste år, alligevel havde jeg meldt mig til 220 kilometer og tænkte… den kører jeg sgu nok bare hjem på rutinen. På dagen, om morgenen, klokken 05:30 meldte den skinbarlige sandhed sig dog (heldigvis) – “Uggi, du er sgu da overhovedet ikke i form til at køre 220 kilometer, i et bare nogenlunde hæderligt tempo.”

Det var måske gået lidt sent op for mig, men bedre sent end aldrig som man siger, så da jeg ankom til Vejle var det med en klar mission, distancen skulle sættes ned fra 220 – til 140 kilometer, og det gav jo så mulighed for at studere organisationen bag Grejsdalen i aktion. Det gik hurtigt, fra jeg trådte ind i hallen hvor numrene udleveres, til jeg havde fået udleveret mit nummer, ændret min distance, OG var blevet hånet for valget af de første 2 – 3 ryttere jeg kendte (ja, sådan er cykling jo…) så var der faktisk ikke gået mere end 15 minutter! Det er sgu i orden.

Grejsdalsløbet Enkeltstart 2015 AltomCykling.dk

Min optakt var en enkeltstart om lørdagen, i regnvejr!

Som noget nyt har Grejsdalsløbet de sidste par år arrangeret en enkeltstart om lørdagen hvor man kan komme ned og fyre den af i ca.20 – 30 minutter, på en fin rute der går ud langs vandet, op ad “Golfbakken” en rigtig satan, og ned ad Munkebjerg, ca. ligeså led når det er vådt i hvert fald, og derefter tilbage langs vandet.

Jeg varmede op til enkeltstarten om fredagen med rigelige mængder hvidvin, hvilket nok ikke var verdens bedste idé, men synes nu ellers det gik meget godt – opad bakken kunne alkoholen dog godt mærkes, når pulsen røg over 180 gjorde det naller, det plejer det først at gøre (for alvor) omkring 190…

Det blev til en plads som nummer 19, og en hæderlig snitfart på 33,7 i timen, men der var godt nok langt op til vinderen der kørte 43 km/t i shit… undskyld, snit… for fanden det er hurtigt!

Enkeltstarten blev kørt på en Principia Revolution jeg har været så heldig at låne af Principia, den har hydra skriver og DA Di2, men vejer alligevel kun 7 kilo… en imponerende maskine, men naturligvis ikke det oplagte valg til en enkeltstart, skiverne virkede dog ganske fortrinligt ned ad Munkebjerg! (Vi anmelder cyklen senere).

Ethvert motionsløb skal startes med et TV udbrud, hvis du kan…

Jeg er ikke kendt for at sidde og fedtspille den i starten, heller ikke selvom formen de fleste år absolut har været til at det burde jeg i den grad gøre! – Grejsdalsløbet 2015 var ingen undtagelse, hvor jeg sidste år på 220 stak afsted på hjul af Peter Holm og brugte de første 20 minutter i Zone 1! (ja dengang kunne jeg så holde til det)… Så var det mig selv der kørte forrest i Søndags og fik lavet et gigantisk hul allerede på første bakke.

Jimmy, fra Jimmy Østergaard Vinduespolering, sad på mit hjul, og det burde nok have været omvendt, for han er noget bedre kørende end jeg er, men vi kørte faktisk frem til en gruppe der kørte rigtigt godt, og faldt ind i et godt samarbejde, og et fornuftigt rulleskift, hvor folk både kunne finde ud af at køre rigtigt rundt i forhold til vinden, og gennem sving – det var en sand fornøjelse… altså lige indtil jeg ikke kunne hænge på længere og blev sat på en mindre bakke… av!

Jimmy hang derimod på til mål og kom ind som nummer 35, det var rigtigt fornuftigt kørt!

002 Service Grejsdalsloebet

Det var fornuftigt at ligge i en god gruppe og ikke alene i Søndags!

Jeg tror ALLE undervurderede vinden på dagen!

Der var sindsygt meget vind i og omkring Vejle i Søndags – og på de hurtigste tider på de fleste distancer, kan man se at der blev kørt noget langsommere på alle distancer Søndag, det var hårdt, vinden sugede simpelthen bare energien ud af én, således også mig.

Efter at have måttet slippe Jimmy, blev jeg “indhentet” af en gruppe af de stærke 220 kilometers ryttere, hvor en af mine bekendte Henrik Bjerring sad, jeg satte mig på hjul af dem, og det gik faktisk fint indtil der var ca.50 kilometer igen, så måtte jeg desværre igen slippe, og så var det ellers alene hjem.

Her lå jeg med ca.33 i snit, og troede faktisk at den snit hastighed ikke ville føre nogen ret spændende placering af sig, så da jeg så Andreas fra CyclingFreak.dk stå og bakse med en slange i vejkanten, stoppede jeg og fik ham underholdt mens han skiftede slange.

Det tog et stykke tid og en masse ryttere passerede os, da jeg endelig nåede i mål var snit hastigheden faldet til under 30 km/t… det skulle vise sig at havde jeg kunne holde en hastighed på omkring 31 – 32 km/t de sidste 30 kilometer (i medvind) så var jeg kommet i mål meget tæt på Jimmy Ø, og altså ikke som nr.200.

Ikke at det betyder alverden, men det er da lidt sjovere at være i de bedste 10 – 15% end midt i feltet af startende.

Service Grejsdalsloebet

Ca. så meget kø, altså ingen, oplevede man ved udlevering af numre det meste af tiden…

Grejsdalsløbet – det er en klassiker.

Vinden kunne dog ikke pille noget af Grejsdalsløbet, det er en klassiker, der er flagvagter på de fleste kritiske steder, og skiltningen fungerer – hvilket er imponerende det store rute udvalg taget i betragtning. På en af sløjferne var en cykelsti dog delt i 2 og særligt når man kom fra nedkørslen og skulle dreje til venstre ind på cykelstien virkede det lidt farligt, der manglede et par skilte længere oppe af bakken med “farligt sving”… for det var sgu lidt farligt.

Men det var nu også det eneste kritiske punkt jeg oplevede – jeg ved ikke om ruterne var blevet fejet på forhånd, men med alt det vand der kom Lørdag, så var det meget forståeligt at der var grus på vejene – det kan man bare ikke gardere sig imod som arrangør.

Det er 3. år i træk jeg kører Grejsdalen – og alle 3 år har været en fornøjelse, der er en grund til at de kan sælge 4000 billetter i forsalg, det er fordi de nærmest garanterer en god oplevelse på rammen. Tak for det, vi ses i 2016.

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 184

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine