Sæsonen står for døren, og de fleste ryttere ser nu frem til at der igen skal køre væddeløb. Efter en relativ mild vinter forventes det er niveauet er højt og at det kommer til at gøre ondt. For nogle vil smerten resultere i skuffelse, hvor den for andre vil resultere i forløsning. Mange har en ide om hvordan formen er, men det er først når man rammer startstregen i april, at testen for alvor kan stå. Hvor står man, og bliver ens mål og ambitioner for sæsonen opfyldt?

Af: Jeppe Tolbøll

Lad mig sige det med det samme. Mit ønskede vægttab gik ikke helt som forventet. Måske var det også lidt for optimistisk at tro, at der kunne ryge 4 kilo mere på 2 måneder i februar og marts, men der er røget yderligere 2,5 og vægten siger nu 99 kilo. Altså taler vi om ca. 500 gram i forhold til sidste år da sæsonen startede. Til gengæld er FTP’en så hele 19w højere i år hvilket giver en forbedret FTP med 0,17w/kg i forhold til sidste sæson. Derfor håber jeg at være lidt bedre kørende i år, og med øje for yderligere vægttab så er det sgu nok ikke helt dumt.

Træningen er forløbet ganske okay, med en personlig rekord i træningstimer for januar måned, og tæt på en personlig rekord for træningstimer i februar måned, som dog blev ”ødelagt” da jeg hev en hel weekend ud for at tage med at par gutter på fodboldtur til Köln og Dortmund. Det kostede lige de sidste 2 timer jeg mangler der, og havde jeg kørt begge dages træningspas så var jeg kommer noget over.

I marts mangler jeg stadig et par dage, men er allerede over mit bedste time antal nogensinde her også.

TOSCANA!

– Jeg er forelsket

I skrivende stund, er jeg kommet hjem Toscana, hvor vi var afsted i påsken. Hele 8 dage blev det til på cyklen med 845 km i rygsækken. Der er satme flot dernede, og så fik jeg også et fint hjulsæt med derned fra Black Inc der i år via AltomCykling.dk sørger for at jeg er godt kørende!

Det er første gang at vi (cykelklubben) var i Toscana, efter mange år i Alsace i Frankrig.
Alsace er på mange måder rigtig, rigtig fedt, men efter 3 ud af 4 år med rigtig dårligt vejr, hvor vi blandt andet har kørt i regn og sne, besluttede vi os for at prøve noget andet. De 16 timer i bil herned, var dog lidt af en killer, men da vi først kom herned, og fik cyklet lidt, så var det bestemt køreturen værd.

Vejret var fantastisk – bortset fra en dag – og så bliver fornøjelsen jo bare endnu større når man drøner rundt i kort/kort, og et par løse ærmer og en vindveste i lommen. Selve terrænet var lige til mit temperament – i hvert fald for det meste. Stigningerne var sjælendt længere end at det tog 10-20 minutter at passere, hvilket jo var ganske fine interval-tider. Dog var der et par enkelte stigninger som var lige aggressive nok, hvor alene ved at køre 6-7 km/t måtte presse omkring 400w ud, bare for at holde balancen.

Faktisk havde jeg et styrt dernede, som var så torskedumt at man tror det var løgn, og jeg priser mig lykkelig for at det ikke endte galt. Efter et hårdnålesving nedad, sad jeg og fumlede med mine gear, som ikke helt spillede, og derfor kiggede jeg væk fra vejen i et nano-sekund, og da jeg igen kiggede op, var jeg på vej væk fra vejen. Til mit held var det ikke ud over en skrænt, men mere siddelæns ind i en klippevæg. Den ramte jeg dog ikke, men forhjulet skred væk under mig da jeg panisk prøvede at styre kontra. Med ca. 35 km/t stryger jeg af cyklen, og triller rundt som en kæmpe spade på vejen.

Ud over et grimt chok, skete der faktisk stort set intet, ud over et par hudafskrabninger på venstre knæ, albue og en øm hofte. Efter et par sekunders panik, omkring brækkede lemmer og så videre, ramte den anden paniske bølge mig. Hvad med cyklen? og hjulene?? De slap dog med lidt ridser på quick-release, og cyklen med en enkelt ridse på mit venstre greb, heldigt!

Styrtet afholdte mig dog ikke for at køre en god herre tur på 167 kilometer samme dag.

To dage senere blev det så til 172 kilometer på den måske hårdeste træningsdag i mit liv. 7 timer i sadlen, 10 stigninger indeholdende en masse intervaller og 394 TSS (TSS er kun noget watt-folk forstår. Slå det op, evt. ;) ) blev det til. Jeg kunne knap nok gå ud af sengen dagen efter. Alligevel blev turen dagen efter også lettere hård, dog ikke SÅ voldsomt.

Det var en fed tur, og nu står det på rul inden sæsonen starter i næste weekend.

Tolbøll Licens

– Forventninger til 2016

Nå, men nu til hvad det hele handler om! Hvad er planerne for mig personligt i år?

Jeg synes den er svær. Af mange grunde. Jeg har kun mine fornemmelser ud fra de watt-tal jeg arbejder med og de virker gode. Men jeg har ikke haft ret mange at sammenligne mig med over vinteren. Jeg har trænet med folk fra klubben, og der er niveauet meget forskelligt. Den højst rangerede rytter er Rasmus Byriel Iversen, som i år skal køre som kontinental-rytter for Giant-Scatto. Og at sammenligne mig med ham er virkelig svært, da han kører en del flere timer end mig.

Samtidig har jeg fået trænet med lidt med Jacob Kruse Jensen, fra Herning U23, der havde været 3 måneder i Calpe, Spanien, og trænet meget mere end mig også, han har også tosse travlt! Tager vi så rytterne under mig er der Kasper Sørensen, D-rytter, og så H40-rytteren Hans Christian Iversen, som jeg dog – med alt respekt – overmatcher, men det skulle jeg jo også helst, da jeg starter i B.

Sidste år nåede jeg en enkelt gang at køre med i en enkelt afdeling af Jeksen Cuppen. Jeksen Cuppen er 4 træningsløb arrangeret af CK Aarhus inden sæsonstart, ofte med deltagelse af en håndfuld kontinentalryttere, det er en fint sted at teste formen af på. Det har jeg ikke fået gjort i år. Jeg vælger at gå med fornemmelsen, og tro at det kommer til at gå ret godt.

Mine sæsonmål er følgende:

22-32 point i B-klassen:
Sidste år nåede jeg 14 point, på trods af, at jeg endte lidt på bagkant i hele sidste sæson halvdel, efter mit klodsede styrt ved H30-DM. I år håber jeg lidt at holde mig ude af den slags tosserier, og derved kunne køre point ind i lidt mere kontinuerligt facon. (Vi tager lige billedet én gang til Tolbøll… hilsen redaktøren he he)

– 2 sejre:
…hvor Herning, Sønderborg, Tønder og Bov naturligvis står højt på listen! Alle løb her er kendt for at være flade såfremt at der kører på deres normale ruter (rygterne vil vide at Sønderborg vender tilbage til deres oprindelige rute, hvilket jeg personligt sætter pris på).

– Være rigtig godt kørende i løb med sidevind.
Selvom nogle ruter ikke altid er ideelle for mig, så håber jeg lidt at kunne lave ravage på nogle sidevindstrækninger. Det er ikke sikkert at løbet vil udvikle sig til decideret point på kontoen, men kan jeg have været med til at præge løbet i et eller andet omfang, så vil jeg også være tilfreds med det.

– Oprykning til A-klassen sidst på sæsonen.
Den her er jeg blevet spurgt om en del gange. Og katten er vist efterhånden sluppet ud af sækken når man ser mit hovedmål. Jeg vil rigtig gerne sige at jeg på ét tidspunkt har kørt A-klassen. Altså jeg går ikke efter at ramme A-klassen ved førstgivende lejlighed, men har jeg ramt point nok hen mod sidste del af sæsonen, så kan jeg godt finde på at udveksle de grønne B-numre til de sorte A-numre. Jeg har ikke niveauet til A over en hel sæson, og jeg orker ikke køre fx 2-3 måneder hvor jeg skulle få røvfuld hver evige eneste gang. Så rent hypotetisk vil jeg hellere lave 50 point i B, før jeg vil søge A-licens!

Nu må vi se om det hele kommer til at holde.

God sæson alle, vi ses derude!