Der er gået et leje i mit højre baghjul på bilen, det larmer ad helvede til. Det er tåleligt hvis jeg kører max 100 km/t på motorvejen, som en pensionist i indersporet. Jeg er på vej til mod Brejning til mit andet motionscykelløb i år. Larmen fra min bil bliver pludselig overdøvet af en hvid Mazda MX5 der blæser forbi i overhalingsbanen. Masterbilen skulle det vise sig. Måske var det min irritation over at den bare blæste forbi mig, og min defekte Skoda, derude på motorvejen, der resulterede i min hjerneblødning senere på dagen?
Af: Uggi Kaldan Foto: Roar Paaske
Et cykelløb starter altid dagen før, med forberedelse. Mens jeg læser godnathistorie for min datter på 5 og lover hende ikke at komme galt afsted, går jeg tjeklisten igennem i hovedet; hjelm, sko, oplade garmin, tøj, energi, lappegrej, drikkeflasker, har jeg glemt noget?
Jeg kan aldrig beslutte mig for hvad jeg skal have på af tøj, så jeg tager altid det hele med; løse ærmer, løse ben, lange bukser, jakke, regnjakke, vindvest osv. osv., man ved sgu aldrig hvad der lige præcis er den rigtige kombination. Jeg endte med kort / kort, samt løse ærmer og løse ben. For mig var det perfekte beklædning på en solskinssøndag, hvor luften dog stadig var forårskold.
Min Cervelo S3 er monteret med et sæt 28mm Roubaix dæk fra Specialized. De er egentlig for brede til Cérveloen, det skal i hvert fald ikke regne så der kommer sand på dækkene, det vil rammen ikke synes om. I tørvejr går det lige. Det er egentlig ikke rigtige løbsdæk, nærmere langtursdæk jeg har monteret fordi jeg ligger og kører nogle lange ture for tiden. De er nu overraskende hurtige på trods af bredden, og så er der i øvrigt en lille gruspavé på ruten ved Brejning, så måske lige denne søndag, gav det meget god mening med brede dæk. De er voldsomt komfortable, uanset hvad.
Det mega fede sæt gule tøj jeg havde på er fra teamtøjsproducenten XT3. De har lavet sættet til mig i forbindelse med årets Ronde van Borum. Det er selvfølgelig lidt snyd at køre i vindertrøjen fra et cykelløb man ikke har vundet, men altså, når man nu selv organiserer løbet, så kan man jo heldigvis give sig selv dispensation fra sådan en regel.
Vejret var klasse i Brejning, og jeg følte mig nogenlunde frisk i kroppen. Løbsstart var klokken 11, det kan jeg altså godt blive gode venner med! Løbsdagen var samtidig min 5. træningsdag i træk, så selvom kroppen egentlig føltes frisk, var benene noget ømme. Jeg kan kun anbefale at starte med varmecreme, det virker altså! Jeg regnede ikke med ikke med noget resultatmæssigt, men top 50 ville da være fedt (side et på online resultatlisten, det er altid et nobelt mål). Var på forhånd ret sikker på at Munkebjerg ville blive mit endeligt i forhold til top 20, der ellers er målsætningen for mindst et løb i år.
Løbsoplevelsen sluttede dog noget før, for hvad var nu det!? Det var sgu da den der irriterende Mazda ude fra motorvejen…
1000 watt på første bakke, kom ikke i nærheden af masterbilen, jeg rykkede dog lidt væk fra feltet… © Foto: Roar Paaske
Var der masterstart, eller var der bare en masterbil?
Højtaleren vendte vist forkert i målområdet eller noget, for på stregen kunne man ikke høre de mindste informationer om selve løbet inden start. Men der holdt en masterbil, og på et tidspunkt begyndte den at køre, de fleste gættede på at løbet derfor var igang.
Jeg sad lidt midt i det hele og tænkte, er det masterstart? Må vi køre, hvad sker der? Chaufføren synes selv at være lidt i tvivl. Han lå egentlig tæt på feltet, 20 -30 meter, men lod os ikke rigtigt komme op. Han kørte dog heller ikke rigtigt væk. Jeg besluttede at prøve at teste det lidt af. Efter 1000 watt opad første stigning var det dog ret tydeligt at der var dømt fri fyr, masterbilen havde i hvert fald ikke tænkt sig at bremse tempoet.
Nu lå jeg nu dog pludselig et lille stykke foran feltet, sammen med en enkelt anden rytter. Men feltet havde ikke i sinde at lade os køre væk, og der var ikke andre der kom op. Æv, det havde været sjovt at været kommet afsted en mindre gruppe.
Håbløs kørsel… men jeg fik da nogle gode billeder ud af det.
Jeg fik aldrig rigtig skabt et hul, hvilket naturligvis gjorde det totalt idiotisk at ligge hvor jeg lå, men som sagt… jeg fik gode billeder ud af anstregelserne © Foto: Roar Paaske
Nu burde jeg have valgt pensionisttilværelsen, i indersporet, sammen med feltet… men der var også en fotograf i masterbilen, og ville jeg i øvrigt ikke også ryge af senere? Hvorfor ikke bare udnytte momentet og få lidt gode billeder ud af det.
Så det gjorde jeg, og der lå jeg så. 50 – 100 meter foran feltet, i ca.10 – 15 kilometer. Tempoet var vist meget godt, jeg synes i hvert fald jeg gav den god gas. Men som så ofte i motionscykelløb, så blev der også kørt jævnt og hårdt nede i fronten af feltet, ingen ville rigtigt køre op, men der var mange der gerne ville arbejde…
Alene var det næsten umuligt at skabe noget med den side / modvind der prægede starten af ruten. Først efter ca. 15 kilometer er der et par ryttere kommer op og kører forbi. Den ene røg hurtigt af igen og jeg var for ristet til at komme med den anden, så endelig overgav jeg mig og faldt tilbage til feltet. Faktisk fik den sidste af de 2 udbrydere skabt et ok hul, der skulle man nok have kørt med.
Men det gjorde jeg ikke. Ærgeligt det ikke lykkedes at få samlet en flok, de sad jo tydeligvis dernede og var klar på at komme afsted, jeg skulle nok have ladet mig falde tilbage, og så forsøgt igen et par gange, måske var det lykkedes at få etableret et “rigtigt” udbrud på den måde. Det må jeg øve mig lidt mere i.
Er du frisk?… haha, nej ikke rigtigt faktisk
Er du fresh Uggi… nej ikke rigtigt Henrik, kan du ikke bare vinde i dag – og det gjorde han så :D © Foto: Roar Paaske
Tilbage i feltet, og nu burde jeg virkelig lige have taget en slapper, men jeg kommer alligevel til at køre på et par af bakkerne. På et tidspunkt træder jeg lidt an, og nærmer mig faktisk sidste udbryder i front. Her kommer løbets senere vinder Henrik Bjerring så op til mig – “hva´ så Uggi, er du frisk?, skal vi køre?”. Jeg har nok set ret frisk ud, men benene var altså ved at være trætte, hvis jeg skal være ærlig.
Eller meget trætte skulle det vise sig. Det blev i den grad udstillet på verdens værste cykelsti, Andkærvej. Vi sad vel 60 mand tilbage på det her tidspunkt, så det var ikke fordi mine anstregelser i front havde skabt nogen særlig splittelse. Jeg hader den cykelsti, den er lang og træls, og som sædvanlig med sidevind. Det er helt håbløst at have brugt en masse kræfter inden man rammer den.
Formen er ellers god synes jeg. Jeg har fået trænet ret fornuftigt her i foråret, men det hjælper ikke meget når man kører med hovedet under armen og benene er trætte på forhånd. Jeg måtte slippe hjul på bakken og se det forreste af feltet rulle væk. Der bliver ellers ikke kørt mega stærkt, men min wattmåler vil bare ikke mere end 250 watt, mere kan jeg ikke presse ud, ganske slapt faktisk.
Det plejer altid at være lungerne der er på vej ud gennem halsen af mig, når jeg ryger af, men lungerne blev på deres plads, og virkede egentlig som om de var klar til mere. Det tyder jo meget godt for resten af året, så skal jeg bare holde lidt pause inden næste løb skal køres.
Helt og aldeles sat på Munkebjerg – som forventet. Men humøret var højt © Foto: Roar Paaske
De har skruet et fedt løb sammen i Brejning.
Målzonen er vildt flot, med opløb, bander, reklamer, telte osv. osv. – det er skide godt. Depotet var temmeligt kedeligt, med bananer og billige kanelgifler fra et eller andet discount supermarked. For få penge kunne det opgraderes væsentligt. Når der kun er 88km på programmet behøver man egentlig ikke så meget “solid” føde, men lidt æbler, agurkestykker, og evt. gulerødder, det havde ikke skadet.
Tophyggelig målzone med fin forplejning © Foto: Mobilos
Til gengæld var der en sandwich med på billetten og en flaske vand. Der var også en håndfuld glimrende produkter i den goodiebag man fik udleveret til start. Den indeholdt en gel, en bar, dækjern, noget smørelse og et Cykelmagasin. Det er svært at klage over. Derudover kunne også købe pølse m. brød til 15 kroner og almindelige sodavand til en 10er. Ganske rimelige priser. Der var ingen øl, lidt en skam når nu vejret var så godt, men jeg tænker det nok handler mere om bevilling, end om opdragelse.
Fed rute, god skiltning, nok flagvagter
Ruten har lidt af det hele, masser af sving, åbne stykker med vind, og et par lede bakker, alt i alt en rigtig udfordrende og sjov rute. Der var masser af skilte, ja faktisk vil jeg kalde skiltningen eksemplarisk.
Der var flagvagter på alle kritiske steder, samt masterbil og MCere der dirigerede trafik. Det var med til at skabe en følelse af et rigtigt sikkert motionsløb. Det er svært at gøre meget bedre i et land, hvor muligheden for at få lov at afspærre en rute til et motionscykelløb er meget lille. Der var enkelte steder hvor der kunne have været placeret en ekstra flagvagt, evt. på nedkørslen ved Ibækvej, (for at advare om modkørende trafik) – men her er vi er ovre i luksusafdelingen, og ikke en decideret kritik!
Et flot løb. Andkærvej og Munkebjerg aldrig min kop the, men derfor kan man jo godt have en rigtig sjov oplevelse alligevel, og det havde jeg!
Cykelmagasinet laver nogle gode motionscykelløb, de får vores varmeste anbefalinger.
Tjek deres løbsserie ud HER.
Tak til Roar Paaske for de fede billeder – hold øje med Brejning Bakkeløbs Facebookside, hvor jeg går ud fra at Cykelmagasinet snarest uploader billeder, måske er der også et fedt billede af dig :) Roar kan i øvrigt hyres til at tage billeder til motionscykelløb, så hvis du afholder sådan et, kan du jo kontakte ham. Se info på roarpaaske.dk.
Jeg endte som nummer 59, ud af 142, sølle 2 minutter fra side 1 på resultatlisten, lårt.
Vi ses på rammen.