Grindsted still got it

Forårsklassikeren Sydbank Stjernetour de Grindsted er overstået. I lørdags kørte jeg den 28. udgave af løbet – dog var det min debut. Jeg jagtede løbsform, en fed løbsoplevelse og gerne kunne sidde med i slutfasen, og det lykkedes alt sammen.

Tekst af Søren Kuipers | Fotos Henning Pedersen & Anette Sofia Svejstrup

For knap to uger siden besluttede jeg at deltage i motionsløbet Sydbank Stjernetour de Grindsted. Formand, Karsten Andersen, berettede om store forventninger til endelig at kunne gennemføre løbet igen, og det endte på torvet i Grindsted med fadøl, biksemad og masser af sol og højt humør.

Tidligt op og afgang

Lørdag var vækkeuret sat til 5:30. Godt med havregryn, sort kaffe og et par chokolademadder, og så drønede jeg mod Grindsted med god benzin i tanken. For første gang i lang tid på våde veje, men de tørrede nu hurtigt op hen ad formiddagen.

Starten gik kl. 8.00 fra torvet i Grindsted, og denne grå lørdagsmorgen var der ikke ligefrem tour-stemning på torvet. Det kom der dog senere.

Jeg startede i en god gruppe, hvor vi vel var en 50 stykker til start. Kort inden var der kørt knap 20 mand, så i alt var vi måske 70 ryttere til start på den lange distance – 176km.

Det er første gang i mange år, at jeg kører så langt et motionsløb i Danmark. Det er tydeligt at mærke forskel på at køre et cirka 100km langt motionsløb og så et løb ad denne længde. Mange har nemlig godt styr på hvad kroppen kan levere, når man skal holde sig igang i omkring 3 timer. Men på en distance, hvor køretiden er nærmere 5 timer, så bliver der kørt meget mere konservativt indledningsvist. Også i lørdags. De første 50-60km foregik i et jævnt tempo mod først Give og siden Thyregod. Der var stort set medvind hele tiden, og der blev kørt godt rundt af mange forskellige – og stort set ingen pludselige ryk.

Første udskillelse

Mod den lille flække Col de Morte (Kollemorten) blev der dog rykket i gruppen og skruet op for intensiteten, og efter vi havde siddet en 30-35 stykker var vi nu en gruppe på 5 mand – foran lå desuden to fra Tarp Cykel Motion, som havde sneget sig væk lidt tidligere.

Løbet var i fuld gang, og nu kom stigningerne som perler på en snor: først ved Lindeballe, senere Blue Horse, en bakke ved Tørskind og så Fandens Dal.  Vi forblev mere eller mindre samlet, og fik også kørt de to forreste ind. Efter en masse snørklede op- og nedkørsler i Vejle Ådal, hvor vi bl.a. forcerede to bakker, som touren skal op over – der var skrevet ALLÉZ hele vejen op, og der var gule bannere på toppen – vendte vi så småt snuden mod Grindsted igen ved den lille by Gødding.

Modvind hjem

40km manglede vi, og vi begyndte at køre flere grupper op, som var ude på de kortere ruter. Men vi var fortsat de samme syv, som havde et nogenlunde samarbejde.

40km hjem i stik modvind med mere end 3,5 timers cykling i benene – det er hårdt – og stemningen var allerede dalende i gruppen, da 4 stod af for at besørge. Vi var tre der fortsatte. To af os kørte ikke hårdt på, men vi kørte jævnt til, og da vi alle syv var samlet igen, da var stemningen vel det man kan kalde pænt lunken. Vi passerede Billund Lufthavn og Legoland, og pludselig kom momentet, som jeg havde ventet på.

Efterhånden var vi vel kun en 3-4 stykker, som gad tage føringer. Og vi havde vel fået en 20-25 mand på slæb (fra de andre distanceer); alle stigningerne havde vi passeret, og der var 28 km hjem. Men jeg gad ikke slide mere for at have 25 mand på smækken. Så da vejen steg en undseelig lille smule på Stilbjergvej – og vinden samtidig i et kort moment drejede lidt i skrå medvind – fyrede jeg raketten af over de næste 400 meter. Et skarpt venstresving og direkte ind i pivmodvind igen. Jeg kørte med alt hvad jeg havde, og kort tid efter fik jeg følgeskab af en stærkt rytter fra Tarp Cykel Motion og måske dagens bedstkørende; en gut fra Crankalicious.

Godt begyndt er halvt fuldendt…

Vi drønede af sted sammen, og det var fedt at køre på rulleskift – og stille og roligt fornemmede vi, at de andre ikke kunne lukke. Men da der manglede godt 10 kilometer, begyndte de begge at rykke på skift. Jeg selv – har jo kun en dieselmotor – ejer ikke et punch af nogen art, så jeg måtte lukke igen og igen, og køre kontra kunne jeg ikke efter 165 km i benene.

Slutteligt kørte vi ind i Grindsted, og jeg tror ikke at fyren fra Crankalicious kendte finalen. Jeg selv gjorde heller ikke, for det var ihvertfald rytteren fra Tarp Cykel Motion, som kom først ind i det afgørende sving og derefter var der ingen mulighed for avancement. Men hvad så… solen skinnede, der var mennesker overalt, fadøl, cola, biksemad og en 3.plads at være tilfreds med.

Jeg fik hvad jeg kom efter. Hurtige kilometer i benene, knap 5 timer i sadlen og muligheden for at se en egn af Danmark, som jeg sjældent har besøgt. Jeg fik lagt endnu et lag på min gode form, som jeg forsøger at få til at toppe i slut juni, når vi på AOC drager til Haute Route i de franske alper.

Formanden fik ret

“Det er fint med start og mål via Jernbanegade. Det tilgodeser mere plads til markedsdagen, som foregår samtidigt i midtbyen.” Sådan var jeg blevet fortalt det inden start. Og det holdt stik. Der var virkelig god stemning i Grindsted efterfølgende.

Til slut igen: Den største opfordring til at bakke de lokale løb op; Grindsted tak for oplevelsen.

Alléz!